Værløse og Hareskov sogne

headerbar.gif

Hareskovby ligger for sig selv i Hareskovene mindre end 15 km. nordvest for Rådhuspladsen. Tidligere lod bønderne fra Lille Værløse deres kvæg græsse på overdrevet til Lille- og Store Hareskov, men omkring år 1900 groede en lille by frem på overdrevet.

Med Slangerupbanens åbning kom byboerne ud på landet, og nogle af dem blev helårsboere, og med de spredte huse opstod efterhånden en villaby - Hareskovby. Der var imidlertid langt til sognets kirke i Kirke Værløse, og da man i 1918 havde fået Harekov Skole indviet, mente mange beboere, at nu var tiden inde til at bygge en kirke i området. Der skulle dog gå yderligere 10 år før Hareskov Kirke var en realitet og kunne indvies.

I de 10 år blev der udfoldet store bestræbelser for at gøre kirkebyggeriet til virkelighed. Der blev ydet store pengegaver, holdt bazarer og nedsat en kirkekomité. Den 18. august 1929 blev dagen hvor Hareskov Kirke kunne indvies under stor festlighed. Hareskovboerne havde fået deres egen kirke og med den en kirkegård.

Årene gik, Hareskovby voksede, og kirken blev for lille. Møder for alle aldersgrupper fra pensionisterne til de helt unge - herunder også konfirmandundervisningen - krævede plads. Pladsproblemerne blev løst i 1973, da et privat hus, der lå mellem kirken og præsteboligen, blev købt til disse formål. Menighedshuset ("Huset") på Skandrups Allé 34 er senere blevet udvidet.

Med tiden trængte kirken også til at blive moderniseret,og i 1976-77 fandt så en større om- og tilbygning sted. Arkitekten var Rudolph Gram.

Kirken blev bygget ud med et nyt kor, hvor kunstneren Holmer Trier i korets gavl i tre høje, slanke, romansk buede vinduer udførte glasmosaik som alterudsmykning. Der kom nyt præsteværelse og kirketjenerrum. Kirkeskibet blev som følge af udbygningen større og samtdig lysere.

Under ombygningen blev der holdt gudstjenester i menighedshuset.  Hareskov Kirke blev genindviet den 17. april 1977, og Hareskovboerne kunne tage den nyindrettede kirke i brug.

Et nyt kapel er senere taget i brug, og kirkegården har fået en ny bygning med kirkegårdskontor, redskabsrum og andre mødevendige faciliteter.

Efter flere drøftelser i det daværende menighedsråd om en tiltrængt udvidelse af kirken, så den fremover kunne danne bedre ramme for de kirkelige handlinger, blev det i 1989 besluttet at udskrive en idékonkurrence til løsning af kirkens pladsproblemer. Det blev arkitektfirmaet ARKITEKTERNE, der kom til at stå for udformningen af byggeriet.

Den oprindelige kirke blev forlænget med samme arkitektoniske karakter, om det oprindelige bygværk, men med et afvigende dekorativt mønster i munkestensfacaden, således at det nye på én gang er loyalt over for det eksisterende, men samtidig i kontrast hertil.

Udvidelsen bestod af et nyt våbenhus, hvor der blandt andet blev indrettet bruderum, garderobe, toilet og et rum ovenpå til brug for børnekoret.

Herudover blev varme- og ventilationssytemet i kirken fornyet, og der kom yderligere et par rækker bænke i selve kirkeskibet. Ved samme lejlighed blev adgangsforholdene til kirken forbedret.

Byggeriet påbegyndtes i juni 1992, og Hareskov Kirke blev genindviet af biskop Johannes Johansen ved en festgudstjeneste søndag den 30. maj 1993.

 

Inventar

Kirkens orgel er bygget af Th. Frobenius og Sønner i 1970. Det har 2 manualer, pedal, sløjfevindlade, mekanisk traktur og er på 11 stemmer.

Døbefonten er skænket af den tidligere menighedsrådsformand, bankbestyrer Sven Lund og hustru. Den er udført i terrakotta af billedhuggeren Johannes Hansen.

Relieffet i terrakotta på den ene langside i kirkerummet er udført af kunstneren Gunnar Hansen.

Kirken har fire messehagler: en violet, en rød, en hvid designet af kunstneren Bodil Kaalund og endelig en grøn designet af billedkunstneren Adi Holzer.

Kirkens klokker er støbt i 1928.

På kirkegården på De Ukendtes Grav findes en skulptur af en ung, knælende pige. Den er opstillet i forbindelse med markeringen af Hareskov Kirkes 50 års dag i 1979. Johannes Hansen har udført skulpturen.

Stenkrucifikset på pladsen foran kirkedøren er udført af Niels Helledie.